Kinshasa

Da Uicchipèdie, 'a 'ngeclopedije lìbbere.
Kinshasa
cetate-provinge
(FR) Kinshasa
Kinshasa – Stemme
Kinshasa – Bandiera
Kinshasa – Veduta
Kinshasa – Veduta
Centre da cetate.
Localizzazione
StateRD d'u Congo RD d'u Congo
Amministrazione
CapeluécheKinshasa
Amministratore localeGentiny Ngobila Mbaka
Territorie
Coordinate
d'u capeluéche
4°19′19.2″S 15°19′15.6″E / 4.322°S 15.321°E-4.322; 15.321 (Kinshasa)
Altitudine240 m s.l.m.
Superficie9 965 km²
Crestiàne17 855 000 (2017)
Denzetà1 791,77 ab./km²
Otre 'mbormaziune
Lènghelingala, francese
Prefisse0987-
Fuse orarieUTC+1
ISO 3166-2CD-KN
SoprannomeKin la belle (Kin la bella)
Cartografije
Kinshasa – Localizzazione
Kinshasa – Localizzazione
Site istituzionale
'Na vedute de Kinshasa

Kinshasa (fine a 'u 1966 Léopoldville o Leopoldstad) jè 'a capitale ed 'a cchiù granna cetate (17 855 000 crestiáne) d'a Repubbleche Democrateche d'u Congo. Jè 'a terze granna aree metropolitane de l'Africa dope 'U Cairo e Lagos. Jndre l'ordinamende amministrative d'u paise, Kinshasa jè sie 'na cetate ca 'na provinge ('n mode auguale a Parigge jndre l'ordinamende frangise, ca jè sie 'na cetate ca 'nu dipartimende).

Sciugrafje[cangecange 'a sorgende]

Se iacchie a 280 m s.l.m., sus 'a rive sinistre d'u fiume Congo 'n corrispondenze d'u Pool Malebo, de nnanze a Brazzaville, capitale d'a Repubbleche d'u Congo.

Storie[cangecange 'a sorgende]

Fù funnate da Henry Morton Stanley jndr'ô 1881 cu 'u nome de Léopoldville, in onore d'u sovrane belghe Leopoldo II, sulamende 'nu anne dope ca 'u soje rivale jndr'à esplorazziune d'u fiume Congo, Pietro Savorgnan de Brazzà, avéve funnate Brazzaville sus 'a rive opposte d'u fiume. 'A 'mbortanze strateggeche de le 'nzediamende ere dovute a 'u fatte ca 'a palude de Malebo, ca scucchie le dò cetate, jè 'u punde a partire da 'u quale 'u fiume Congo devende navigabbele procedenne verse le 'nderne d'u continende. Pè avè accesse a totte 'u bacine d'u Congo, accussì, ere necessarie scè nnanze vie terre sule fine a Malebo, dope ca da stù punde ere possibbele scè nnanze (assaje cchiù agevolmende) vie fiume.

A 'u 1898 resale 'u combletamende d'a ferrovie derette verse 'a cetate costiere de Matadi. Quanne, jndre le anne vinde, 'a capitale d'u Congo Belghe ha state spustate da Boma a Léopoldville, jedde crebbe assaje velocemende: a metà de le anne trende le crestiáne erene cirche 40.000, 2.500 de le quale erene europee; 'a popolazziune stimate d'u 1945 ere auguale a 100.000 crestiáne, e a l'inizie de le anne cingande le crestiáne erene 250.000, 'mbrà cui ce stavane 15.000 europee. Jndre quèdde epoche resale 'a funnazione de l'università amministrativamende aggregate a l'università de Lovanio.

Prime de le 'ndependenze, Léopoldville ere costituite da dò stuezze distinde, 'a cetate de le europee e quèdde africane chiamate Quartier Indigène. Le residende tenèvane abbesògne de 'nu permesse speciale pè trasére jndre le deverse stuezze d'a cetate dope le ore 21.00. Jndr'ô 1950 ha state qugghiate 'u stadie. Jndr'ô 1960 Lépoldville avéve cirche 400.000 crestiáne, ed ere 'a cchiù populose cetate de l'Africa cendrale. Dope 'a pigghiate de potere da parte de Mobutu Sese Seko (1965) Léopoldville venne renomenate Kinshasa, da 'u nome de 'nu villagge piccenne ca se iacchie jndre le presse d'a cetate.

Economije[cangecange 'a sorgende]

Kinshasa jè pure 'nu attive cendre 'ndustriale e costituisce 'u cchiù granne porte fluviale de l'Africa, capolinee d'a ferrovie e d'u oleodotteMatadi.

Personalità legate a Kinshasa[cangecange 'a sorgende]

Otre pruggette[cangecange 'a sorgende]

Collegamende sus a indernette[cangecange 'a sorgende]


Provinge d'a Repubbleche Democrateche d'u Congo Banniere d'a Repubbleche Democrateche d'u Congo
Nuève ordinamende (da 'u 2009): Alto LomamiAlto KatangaAlto UeleBasso UeleCongo CentraleEquatoreIturiKasaiKasai OrientaleKinshasaKivu NordKivu SudKwangoKwiluLomamiLualabaLuluaMai-NdombeManiemaMongalaSankuruTanganyikaTshopoTshuapaUbangi NordUbangi Sud

Vècchie ordinamende: BandunduBasso CongoEquatoreKasai OccidentaleKasai OrientaleKatangaKinshasaKivu NordKivu SudManiemaOrientale