Lènga persiane

Ce tìne probbleme sus 'a visualizzazzione de le carettere, cazze aqquà.
Da Uicchipèdie, 'a 'ngeclopedije lìbbere.


Persiane
فارسی [Fārsì]
Parlate inIran , Afghanistan, Tajikistan, e paise vicine.
ReggioneMedie Oriende, Asie centdale
Locutori
Totale71 miglione native
110 miglione totale
Classifeche19 (cumme lenga madre)
Otre 'nformazione
Scretturealfabbete arabe cangiate [1]
TipeSOV
Tassonomie
FilogenesiLènghe indoeuropee
 Indoiraniche
  Iraniche
   Occidendale
    Sudoccidendale
     Persiane
Statute ufficiale
Ufficiale inIran Iran
Afghanistan Afghanistan
bandiera Tagikistan
bandiera Uzbekistan
bandiera Turkmenistan
Regolate daAccademie d'a Lenga e d'a Letterature Persiane, Accademie de le Scienze de l'Afghanistan
Codece de classificazione
ISO 639-1fa
ISO 639-2(B)per, (T)fas
ISO 639-3fas (EN)
Glottologfars1254 (EN)
Estratte in lènga
Dichiarazione universale dei diritti umani, art. 1
Tamām-e afrād-e bashar āzād be-donyā miyāyand va az lehāż-e heis̱īyat-o hoqūq bāham barābarand. Hame dārā-ye ʿaql-o vejdān mībāshand va bāyad nesbat be-yekdīgar bā rūh-e barābarī raftār konand.

'U persiane, canosciute pure cumme fārsì (فارسی, termine locale), cu le soje dialètte tagiche (Asie cendrale) e dari (Afghanistan), jè 'na lenga parlate jndr'ô Iran (Persia), Tagikistan, Afghanistan e Uzbekistan. Tène ô status de lenga ufficiale jndre prime ttrè paise e jè 'a lenga ca hagghie date origgene ad 'a letterature persiane, assaje diffuse fine da 'u medioeve pure al de fore de le territorie iraniche (Turchie de le Ottomane, Indie de le Moghul, Asie Cendrale). Ce sonde cchiù de 75 miglione de parlande native. Appartene ad 'a famigghie de le lènghe indoeuropee. Jè d'u tipe Soggette Oggette Verbe.

Storie[cangecange 'a sorgende]

'U persiane appartene ad 'a famigghie de le lènghe indoeuropee e jndre a quèste, a 'u rame iraniche de l'Indoiraniche (Ariane).

Dialette e lènghe cchiù prossime[cangecange 'a sorgende]

Solitamende le lènghe parlate da Iraniane, Tagiche e Afghane de lenga persiane parene essere mutualmende 'ndelligibbele. Tuttavie, ce se cunde 'na classificaziune popolare:

  • 'u dari jè 'u dialètte oriendale. Rappresende une de le dò lènghe ufficiale de l'Afghanistan (combrese 'u dialètte hazaragi —, parlate da le Hazara de l'Afghanistan cendrale).
  • 'u tagiche: pure jidde pòte essere conziderate 'nu dialètte oriendale. Me 'n mode deverse da 'u persiane e da 'u dari jè scritte ausanne l'alfabbete cirilliche.

Stonne pò assaje lènghe simile a 'u persiane, ausate da le popule ca stone jndr'ô Iran moderne:

  • guilaki, o gilaki — parlate jndr'ô Iran settentrionale, specialmende jndr'à reggione de Gilān.
  • talysh, o talishi — parlate jndr'ô Iran settentrionale e jndre zone meridionale de l'Azerbaijan.
  • luri, o lori — parlate prengepalmènde jndr' reggione sud-occidendale d'u Luristan.
  • tat (ditte pure tati o eshtehardi) — parlate jndre reggione iraniane de l'Azarbaijan oriendale, de Zanjan e de Qazvin.
  • dari o gabri o yazdi — non s'ha da confonde cu 'u dari de l'Afghanistan, jè parlate da le zoroastriane de l'Iran residende jndre dò cetate de Yazd e Kerman. Cunde picche migliaie de parlande.
  • dzhidi o giudee-persiane — 'nu 'nzieme de dialètte parlate jndre varie comunità ebraiche jndre le confine de l'andiche 'Mbere persiane.

Ortografije e vocabbolarie[cangecange 'a sorgende]

'U persiane moderne ause 'na versione cangiate de l'alfabbete arabe, ca s'aví affermate cirche 'nu sèchele e mmienze dope 'a conversione d'a Persie a l'Islam. (L'Iran jè 'nu paise musulmane ma non arabe, l'Iraq jè l'urteme paise arabe ad oriende). Prime d'a 'nvasiune arabe, 'nfatte, 'u persiane (a 'u timbe se parlave d'u medie persiane o pahlavi) ere scritte cu dò deverse alfabbete: 'na versione cangiate de quidde aramaiche e 'nu alfabbete nate jndr'ô Iran chiamate dîndapirak ("scritture releggiose").

Pure ce accumunate da l'ause d'u stesse alfabbete, 'u persiane e l'arabe sonde dò lènghe assaje deverse, date ca sonde appartenende a dò famigghie distinde e tènene 'na fonologije e 'na grammateche combletamende defferende.

L'alfabbete arae, accusì cumme jè ausate jndr'ô Iran, presende quàtte lettere 'n cchiù respette a quidde ca jè ausate jndre paise arabe e otre dò lettere 'a cui grafie jè state cangate. Quiste jè dovute a 'u fatte ca jndr'ô persiane ce sonde alcune foneme ca non ge se retrovane jndr'ô arabe. Quacche crestiáne chiame quiste alfabbete "perse-arabiche". Le quàtte lettere addizionale sonde:

Suone Forme Nome
[p] (p) پ pe
[tʃ] (ch) چ che
[ʒ] (zh) ژ zhe
[g] (g) گ gāf

Le dò lettere ca presendane 'na grafie deverse sonde:

Suone Lettere origgenarie arabe Lettere persiane cangiate Nome
[k] ك ک kāf
[j] (y) e [iː] (ī); raramente [aː] (ā) ي o ى ی ye

Le signe vocaleche ausate jndr'à scritture arabe, ditte harakat (lett. "movimende"), sonde ausate pure jndr'ô persiane pure ce alcune de jidde tènene 'na pronunge differende. Pè esembie, 'a vocale arabe damma jè pronungiate jndr'ô arabe cumme 'na /u/ mendre jndr'ô persiane jedde jè pronungiate /o/.

Se pòte pure osservà ca assaje parole persiane cu radicale arabe sonde pronungiate deversamende d'a parole arabe origgenale. 'A alef cu hamza sottostande ( إ ) cange sembre jndre 'na semblice alef ( ا ); 'a teh marbuta ( ة ) de norme, me non sembre, se trasforme jndre 'na teh (l'araba tā' tawīla ) ( ت ) o heh ( ه ) (arabe hā' hafīfa ); mendre le parole ca presendane 'nu certe tipe de hamza jndre 'na parole derivande da l'arabe sonde pronungiate deversamende, senze ausà 'u "colpe de glottide" ce jndre otre mode jè necessarie pè 'a corrette pronunge d'a hamza arabe (accussì مسؤول devende مسئول).

Otre lènghe cumme 'u pashtu o l'urdu onne pigghiate quèste noziune e onne quacche vote aggiunde angore otre lettere a 'u lòre alfabbete e otre tipe de punduaziune diacritiche.

Ce sonde assaje parole straniere jndr'ô persiane, proveniende da l'arabe, da 'u turche e, jndre 'na mesure minore, da 'u frangise e da le 'nglise.

Jndr'ô standard Unicode, 'u persiane ause 'nu pseudo-spazie da mettere 'nzieme ad 'a scritte arabe, chiamate Zero Width Non-Joiner (ZWNJ), ce vuè dìce "larghezze zere non connettive". Jidde funzione cumme 'nu spazie pè separà dò lettere vicine 'n mode da aunì, ma non ge tène 'na larghezze ca face 'n mode ca se pòte vedè, e non g'è conziderate 'nu scucchiáture de parole da le programme ca vedene 'u teste.

Pinglish jè 'u nome date ad 'a lenga de le teste elettroniche scritte jndr'ô persiane cu l'alfabbete latine, generalmende ausate jndre e-mail, jndre forum e jndre chat.

Bibliografije[cangecange 'a sorgende]

  • William Jones, A Grammar of the Persian Language, 1771, Printed by W. and J. Richardson
  • William Jones, Samuel Lee A Grammar of the Persian Language, 1828
  • E. Rossi, Grammateche de persiane moderne, Rome, Istitute pè l'Oriende, 1947 (cu preziose appendice sus 'a metreche persiane)
  • A.K.S. Lambton, Persian grammar, Cambridge, Cambridge University Press, 1966
  • G. M. D'Erme, Grammateche d'u neopersiane, Napule, Istitute Universitarie Oriendale, 1979
  • A. Coletti, Grammateche d'a lenga persiane, Rome, Nuève Culture, 2007
  • Angelo Michele Piemontese, Grammateche persiane 'n nuce, Pisa-Rome, Istitute Editoriale e Poligrafiche 'Ndernaziunale, 2004 (Supplemende n. 1 ad 'a "Riviste de le Studie Oriendale, vol. LXXVII)

Cullegaminde fore Uicchpèdie[cangecange 'a sorgende]