Tanzanie

Da Uicchipèdie, 'a 'ngeclopedije lìbbere.
Disambiguazzione – Ce ste cirche 'u ragne omonime, 'ndruche Tanzanie (ragne).
Tanzanie
Uhuru na Umoja
(swahili: Franghèzze e aunitate)
Tanzanie - Localizzazione
Tanzanie - Localizzazione
Date amministrative
Nome combleteRepubbleche Aunìte de Tanzanie
Nome ufficialeJamhuri ya Muungano wa Tanzania, United Republic of Tanzania
Lènghe ufficialeSwahili, 'Nglise (ufficiale)
CapitaleDodoma  (215.000 ab.)
Politiche
Forme de governeRepubbleche
Capo di StatoSamia Suluhu
Capo di GovernoKassim Majaliwa
'NdipendenzeDa 'u Regne Aunìte
9 decèmmre 1961 (Tanganika)
10 decèmmre 1963 (Zanzibar)
26 abbrìle 1964 (aunificaziune)
Trasute jndr'à l'ONU14 decèmmre 1961[1]
Superficie
Totale947.303 km² (30º)
% de le acque6,2%
Popolazzione
Totale61.741.120 ab. (2022) (23º)
Denzetà47,5 ab./km²
Nome de le javetandeTemplate:AggNaz/Tanzanie
Sciugrafije
ContinendeAfrica
Fuse orarieUTC +3
Economie
ValuteScelline tanzaniane
PIL (nominale)57,625 milione de $ (2009) (83º)
PIL pro capite (nominale)1,413 $ (2010) (155º)
ISU (2010)0,398 (vasce) (148º)
Varie
Codece ISO 3166TZ, TZA, 834
TLD.tz
Prefisse tel.+255 (007 da 'u Kenye e da ll'Ugande)
Sigle autom.EAT
Late de guideSinistre (↑↓)
Inne nazionaleMungu ibariki Afrika
Feste nazionale26 abbrìle: Feste de ll'Aunione
Tanzanie - Mappe
Tanzanie - Mappe
 

'A Tanzanie[2], formalmènde Repubbleche Aunìte de Tanzanie (Jamhuri ya Muungano wa Tanzania jndr'ô swahili, United Republic of Tanzania jndr'ô 'nglise) jè 'nu state de ll'Africa oriendale. Confine a nord cu Kenya e Uganda, a ovest cu Ruanda, Burundi e Repubbleche Democrateche d'u Congo, e a sud cu Zambia, Malawi e Mozambiche. A est jè vagnate da ll'Oceane Indiane.

Dar es Salaam jè 'a cetate cchiù granne e jè state 'a capitale fine ag lle anne settande. 'U spustamènde de lle funziune amministrative jndr'à nuève capitale designate Dodoma, acchiate jndr'ô cindre d'a Tanzanie, non g'ète state angore combletate.

'U nome "Tanzanie" jè 'nu portmanteau ccrejète d'a fusiune de "Tanganiche" (nome d'a amministraziune fiduciarie bretànneche ca corresponne ad 'a Tanzanie continendale) e "Zanzibar"; fu adottate quanne le dò soggette se aunìrene jndr'ô 1964.

Sciugrafije[cangecange 'a sorgende]

Pe approfondimende, 'ndruche 'a vôsce Sciugrafije d'a Tanzanie.

Morfologgije[cangecange 'a sorgende]

Mappe d'a Tanzanie
Paisagge d'u nord d'a Tanzanie, a lle 'nderne d'a Granne Rift Valley.

Cu 947.300 km²[3], 'a Tanzanie jè 'u 31º Paise cchiù granne d'u munne (dope l'Egitte). Jè paragonabbele pe' dimenziune ad 'a Nigerie, e jè cirche ttré vôte l'Itaglie. 'A Tanzanie jè prevalentemènde monduosa jndr'ô nord-est, addò se iacchie 'u Kilimanjaro,[4], 'a vette cchiù ìrte de ll'Africa e le Pare Mountains. Jndr'à stesse reggione se iacchie pure 'u monde Meru. Jndr'ô nord e jndr'à ll'ovest se spànne 'a reggione de le Granne Laghe, 'mbrà cui 'u Laghe Vittoria ('u laghe cchiù grande de ll'Africa) ed 'u laghe Tanganica (laghe cchiù profunne de ll'Africa, canosciute pe' le soje specie de pìsce endemiche). N'otre laghe ète 'u Natron, caratterizzate da lle acque saline, e acchiate jndr'à Rift Valley 'nziccate ad 'u confine cu 'u Kenia. 'A Tanzanie cendrale se conforme cumme 'nu vaste ìrtechiane, cu chianure e aree seminative. 'A coste oriendale ca se affacce sus a ll'Oceane Indiane jè calle e umide. L'isole de Zanzibar se iacchie de nnanze ad 'a coste oriendale.

'A Tanzanie tène 'nu munne granne parche naturale ecologgecamènde segnefecative,[5] 'mbrà cui 'u famuse Ngorongoro, 'u Parche naziunale d'u Serengeti[6] jndr'ô nord; 'a Reserve d'u Selous e le Parche naziunale de Mikumi, jndr'ô sud; 'u Parche naziunale de Gombe ad ovest, canosciute pe' le studie d'u dr. Jane Goodall sus ad 'u combortamènde de lle scimpanzé.

Idrografije[cangecange 'a sorgende]

'U punde cchiù relevande de ll'idrografije d'a Tanzanie jè 'u laghe Vittoria, sus ad 'u confine 'mbrà Tanzanie, Kenya ed Uganda; jè 'u laghe cchiù granne de ll'Africa e aqquà sonde idendifecate le sorgende d'u Nilo. A sud-ovest de quiste, sus ad 'u confine cu 'a Repubbleche Democrateche d'u Congo, se iacchie 'u laghe Tanganica; jè conziderate 'u seconne laghe cchiù vècchie d'u munne (ed 'u seconne pe' profunnetate) nnande ad 'u laghe Baikal jndr'à Siberie. Sus ad 'u confine cu ô Zambia se iacchiene le Cascate Kalambo, 'na vanne de granne 'nderesse archeologgeche piccè aqquà sonde state acchiate le prime signe de ll'ause d'u legne de lle àrvule da parte de ll'uèmmene.

Clime[cangecange 'a sorgende]

'A Tanzanie tène 'nu clime tropicale. Jndr'à lle ìrtechiane le temberature cangene 'mbrà lle 10 e le 20 °C respettivamènde duranne le staggioni fridde e calle. 'A vanne rumanende d'u paise presènde temberature ca picche vôte scènnene sutte a lle 20 °C. 'U periode cchiù calle scè da novèmmre a febbrare (25-31 °C), mendre 'u periode cchiù fridde se verifeche 'mbrà másce e aguste (15-20 °C). 'U clime jè frische jndr'à lle reggione de ìrte mundagne.

'A Tanzanie pòte ccu esse scucchiáte jndre dò reggione n'base a lle precipitaziune. 'A prime, ca caratterizze 'u sud, 'u sud-ovest, e 'a vanne cendre-occidentale d'u paise, tramìende 'a staggione de lle chiogge jndr'ô periode decèmmre-abbrìle. 'A seconne, ca se iacchie jndr'ô nord e sus 'a coste settendrionale, prevede dò staggione de lle chiogge, respettivamènde ottommre-decèmmre (definite le longhe chiogge o Masika) e marze-másce (definite le chiogge breve o Vuli).

Ordinamènde d'ô state[cangecange 'a sorgende]

Suddivisiune amministrative[cangecange 'a sorgende]

Pe approfondimende, 'ndruche le vôsce Reggione d'a Tanzanie e Destritte d'a Tanzanie.
Reggione d'a Tanzanie

'A Tanzanie jè amministrativamènde scucchiáte jndre reggione, a lòre vôte scucchiáte jndre wilaya o destritte. Ôsce a die sonde state istituite 26 reggione e 127 destritte.

Cetate prengepále[cangecange 'a sorgende]

Dar es Salaam (2.336.055 crestiáne; 2.850.000 l'agglomerate urbane) jè acchiate sus 'a coste de ll'Oceane Indiane de nnanze a ll'isole de Zanzibar. Jè 'u capeluèche d'a piccele reggione omonime. Dar es Salaam jè 'u prengepále puèrte d'a Naziune e 'nu 'mbortande node ferroviarie (linee pe' le laghe Tanganica e Vittoria e linee pe' Lusaka). Cullegate da 'nu oleodotte a Ndola (Zambie) jè servite da 'nu bbuène aeropuèrte 'ndernazionale e jè pure 'u cchiù 'mbortande cendre 'ndustriale d'u Paise (comblesse alimendare, d'u tabacche, tessile, cemendiere, farmaceuteche e chimeche).

'A cetate ha state funnate jndr'ô 1862 da 'u sultane de Zanzibar ca le diede 'u nome de ôsce a die (letteralmènde: case d'a pace), jndr'ô 1896 pigghie 'u puèste de Bagamoyo cumme capitale de ll'Afriche Oriendale Tedesche, passanne cchiù nnande jndr'ô 1916 sutte l'amministraziune 'nglise. Jè state capitale d'a Tanzanie fine ad 'u 1983, quanne le funziune polìteche ed amministrative sonde state spustate (ufficialmènde) a Dodoma.

Zanzibar (206.000 crestiáne) jè 'u capeluèche de ll'omonime aunitate federate, se iacchie sus a ll'isole de Unguja (canosciute erroneamènde cumme Zanzibar) e jè 'nu 'mbortande mercate de ll'avorie e maggior pole cummerciale e scale marittime de ll'isole. Jndr'à ll'andichitate ha state 'nu fiorende cendre d'u commerce de lle schiave.

Arusha (270.500 crestiáne) jè 'u capeluèche d'a reggione omonime e se iacchie a 1450 m s.l.m. a lle péte d'u monde Meru (mt. 4.556). 'A soje posiziune le permette de godere de 'nu clime temberate pe' totte l'anne nonostande 'a vicinanze a ll'Equatore. Inoltre 'a prossimetate cu l'aeropuèrte 'ndernazionale Kilimanjaro l'ha fatte devendà 'u punde de partenze pe' le safare organizzate jndr'ô nord d'u Paise. 'A cetate hé nasciùte cumme forte de guarniggione duranne 'a colonizzaziune tedesche e ha state sede d'a Comunitate de ll'Afriche Oriendale da 'u 1967 ad 'u 1977 e de nuève nnande ad 'a soje ricostituziune. Ha cchiù nnande ospitate pure 'u Tribunale 'Ndernazionale pe' le crimine jndr'ô Ruanda.

Istituziune[cangecange 'a sorgende]

Sport[cangecange 'a sorgende]

Filbert Bayi e Suleiman Nyambui sonde state le uneche atlete ca honne vinde medaglie pe' 'a Tanzanie a le Sciuèche olimbeche, totte e dò a Mosca 1980.

'U calce jè securamènde ô sport cchiù populare e sciùcate d'u paise. 'U basket jè sciùcate specialmènde jndr'à ll'esercite e jndr'à lle scole. 'U prime tanzaniane ce ha sciucàte jndr'à ll'NBA jè state Hasheem Thabeet pe' le Memphis Grizzlies.

'U Cricket jè 'nu sport ce tramìende 'na ascese veloce veloce specialmènde dope avè ospitate 'a ICC Cricket League division 4 jndr'ô 2008.

Tradiziune[cangecange 'a sorgende]

Une de lle tradiziune d'a Tanzanie jè 'na danze globbale d'u 26 abbrìle.

Note[cangecange 'a sorgende]

  1. (ARENESFRRUZH) Member States of the United Nations, in sito web, ONU, www.un.org.members. URL conzultate il 14-9-2010. – Vide 'a nota relative ad 'a naziune, addò se specifeche ca Tanganika ère 'nu State membre da 'u 14 decèmmre 1961 e Zanzibar da 'u 16 decèmmre 1963, e se inneche 'a prime date pe' 'a Tanzanie, nasciùte da ll'aunificaziune de lle dò Statère 'u 26 abbrìle 1964 – 'A pagene fàce referimènde a 'na fonde datate 3 luglie 2006.
  2. 'U tarandine tène dò pronunge pe' 'u nome Tanzanie: Tanzanìe e Tanzànie. 'A prime (cu l'accìnde sus 'a sillabe "ni") corresponne sije ad 'a corrette accendaziune swahili sije a quèdde 'nglise.
  3. CIA - The World Factbook -- Rank Order - Area
  4. Tanzania Tourist Board, su tanzaniatouristboard.com.
  5. (EN) 'U site ufficiale d'u Tanzania National Parks, su tanzaniaparks.com, www.tanzaniaparks.com.
  6. (EN) Parche naziunale d'u Serengeti - Site Ufficiale, su serengeti.org, www.serengeti.org.

'Ndruche pure[cangecange 'a sorgende]

Otre pruggette[cangecange 'a sorgende]

Condrolle de autoritàVIAF (EN131265957 · ISNI (EN0000 0001 2158 6299 · LCCN (ENn80121275 · GND (DE4078149-5 · BNE (ESXX451594 (data) · BNF (FRcb15238456g (data) · J9U (ENHE987007557220805171 · NDL (ENJA00572706 · WorldCat Identities (ENlccn-n80121275

Collegaminde fore a Uicchipèdie[cangecange 'a sorgende]