Turchie

Da Uicchipèdie, 'a 'ngeclopedije lìbbere.
Turchie
Turchie – Bandiera
(dettagli)
Turchie - Localizzazione
Turchie - Localizzazione
Date amministrative
Nome completo Repubbleche de Turchie
Nome ufficiale Türkiye Cumhuriyeti
Lènghe ufficiali Turche
Capitale Ankara  (4.651.591 ab.)
Politeche
Forma de guverne Repubbleche parlamendare
Presidende Recep Tayyip Erdoğan
Indipendenza 'Mbere Ottomane:1299 Repubbleche de Turchie:1923
Trasute jndr'à l'ONU 24 ottommre 1945 1
Superficie
Totale 783.562 km² (Anatolia: 755.688 km², Tracia 24.888 km²) km² (36º)
% delle acque 1,3%
Popolazzione
Totale 78.785.548[1] ab. (2011) (17º)
Denzetà 91 ab./km²
Nome degli abitanti Template:AggNaz/Turchie
Sciugrafije
Continende Europe e Asia
Fuse orarie UTC +2
Economia
Valuta Nuève lire turche
PIL (nominale) 1,040,275[2] milioni di $ (2009) (15º)
PIL pro capite (nominale) 13,904[2][1] $ (2009) (50º)
ISU (2007) 0,806 (alto) (79º)
Varie
Codici ISO 3166 TR, TUR, 792
TLD .tr
Prefisso tel. +90
Sigla autom. TR
Inne nazionale İstiklâl Marşı
Festa nazionale 29 ottommre
Turchie - Mappa
Turchie - Mappa
Je une de le 51 State ca honne date vite a ll’ONU jnd'ô 1945.
Evoluzione storica
Stato precedente 'Mbere Ottomane
 

'A Repubbleche de Turchie (jndr'ô turche Türkiye Cumhuriyeti) jè 'nu state 'u cui territorie combrenne l'estreme vanne oriendale d'a Tracia, jndr'à ll'Europe, ed 'a penisole de ll'Anatolie, circunnate a sud da 'u Mar Mediterranèe, ad ovest da 'u Mar Egèe, a nord-ovest da 'u Mar de Marmara ed a nord da 'u Mar Gnure, 'a vanne cchiù occidentale d'u continende asiateche. 'A Turchie confine a nord-ovest cu 'a Grecie ed' a Bulgarie, a nord-est cu 'a George, ad est cu l'Armenie, l'Azerbaijan e l'Iran, a sud-est cu l'Iraq ed a sud cu 'a Sirie.

'A Turchie se spànne sus a 'na grannèzze de 783.562 km², e jndr'à ll'urteme cenzimènde (2011) jè resultate ce tène 'na popolazzione de 78.785.548[1] crestiáne, professande pe' 'na granna vanne 'a releggione musulmane; sonde presende pure piccele minoranze crestiáne (specialmènde ortodosse, me pure cattoleche) ed ebraiche, mendre picche deffuse jè l'ateisme.

'A capitale jè Ankara, une de lle ttrè granne cetate turche 'nzieme a Smirne (İzmir) e İstanbul; quèste urteme jè 'a cchiù granne metropole d'u paise, e pure 'u cchiù granne cendre 'ndustriale e commerciale.

'A lènga ufficiale jè 'u turche, me sonde presende pure 'nu munne de minoranze lènguisteche.

'U ternise ufficiale jè 'a lire turche. 'U presidende d'a Repubbleche Turche jè ôsce a die Abdullah Gül, mendre 'u Prime Ministre 'ngareche jè Recep Tayyip Erdoğan.

Etimologgije[cangecange 'a sorgende]

Pe approfondimende, 'ndruche 'a vôsce Nome d'a Turchie.

'U nome d'a Turchie, Türkiye jndr'à lènga turche, pòte ccu esse essere scucchiáte jndre dò combonènde: l'etnonime Türk ed 'u suffisse -iye ca segnefeche "possessore", "terre de" o "cullegate a" (jndr'à derivaziune da 'u suffisse arabe -iyya). 'U prime ause reggestrate d'u termine "Türk" o "Türük" cumme autonime jè condenute jndr'à lle iscriziune Orhon de le Göktürk de ll'Asie Cendrale (VIII sèchele). 'U nome tagliàne avène da 'u latine medievale Turchie (cirche 1369). Tu-kin jè state attestate cumme nome date da le cenise già da 'u 177 AC a le popule ca javitàvane a sud de le Monde Altaj jndr'à ll'Asie Cendrale.

Ordinamènde d'ô state[cangecange 'a sorgende]

Nasciùte da lle cenere de lle 'Mbere Ottomane jndr'ô 1923, 'a Turchie jè 'na Repubbleche parlamendare. Le soje istituziune sonde comungue assaje condiziunate da lle forze armate, 'u cui ruole polìteche jè stabbelite jndr'à ll’urteme Costituziune d'u 1982, emendate jndr'ô 1995.

Suddivisiune amministrative[cangecange 'a sorgende]

Pe approfondimende, 'ndruche 'a vôsce Suddivisiune d'a Turchie.

'A Turchia jè scucchiáte amministrativamènde jndre 81 provinge (Iller plurale, il singolare) a cape de ognune de quèste provinge se iacchie 'nu governatore (ditte vali) nnumenate da 'u guverne cendrale.

Le provinge sonde a lòre vote scucchiáte jndre destritte (plurale ilçeler, singolare ilçe) pe' 'nu totale de 923. 'U destritte cendrale (capeluèche d'a provinge) jè amministrate da 'nu "vicegovernatore" designate, mendre lle otre destritte sonde amministrate da 'nu "sutteguvernatore" (kaymakam).

Le provinge d'a Turchie sonde aggruppate jndre 7 reggione, ca sonde state origgenariamènde definite n'occasiune d'u Prime Congresse de Sciugrafije ca ha avùte luèche ad Ankara jndr'ô 1941. 'U prengepále elemènde d'u scucchiamènde jndre 7 reggione sonde state le omogeneitate de le condiziune climateche d'u territorie corresponnende (temberature, precipitaziune, ecc). Quèste reggione honne sule obbiettive statisteche e non ge se referiscone a 'nu scucchiamènde amministrative.

Cetate prengepále[cangecange 'a sorgende]

Mappe ca stè inneche le cetate cchiù populose d'a Turchie

Festivitate[cangecange 'a sorgende]

  • 29 ottommre (dichiaraziune d'a Repubbleche).
  • 23 abbrìle (funndaziune d'u prime parlamende e feste de le uagnùne).
  • 19 másce (inizie d'a uerre de 'ndependenze e feste de le sciùvane e d'ô sport).
  • 30 aguste (fine d'a uerre de 'ndependenze e fest d'a vittorie).
  • 24 novèmmre (feste de le 'nzegnande)

Note[cangecange 'a sorgende]

  1. 1,0 1,1 1,2 CIA World Factbook: Population 2011.
  2. 2,0 2,1 The World Bank: GDP-PPP 2009. Last revised on September 27, 2010.

Bibbliografije[cangecange 'a sorgende]

  • Hamit Bozarslan, 'A Turchie condemboranèe, Il Mulino, Bologna, 2006
  • Antonello Biagini Storie d'a Turchie condemboranèe, Bompiani, 2002
  • Maurizio Costanza, 'A Mmienzelùne sus 'u file - 'A reforme ottomane de Mahmûd II, Marcianum Press, Venezia, 2010
  • Valeria Fiorani Piacentini (a cure de), Turchie e Mediterranèe allarijàte. Democrazie e democrazie, Angeli, Milano 2006.
  • William Hale, Turkish Foreign Policy. 1774-2000, Frank Cass, London-Portland 2002 (2nd edition).
  • Bernard Lewis, The Emergence of Modern turkey, O.U.P., Oxford-N.Y. (3rd edition).
  • Ayse Saracgil, 'U maschie camaleonde. Strutture patriarcale jndr'à lle 'Mbere ottomane e jndr'à Turchie muderne, Bruno Mondadori, Meláne 2001.
  • Erik J. Zürcher, Storie d'a Turchie. D'a fine de lle 'Mbere ottomane a lle sciùrne nuèstre, Traduziune de Stefania Micheli e Andrea Piccoli, Donzelli, Rome 2007, [traduz. tagliàne de Turkey. A Modern History, I. B. Tauris, London-N.Y. 2005 (3rd edition)].


Gallerie fotografeche[cangecange 'a sorgende]

'Ndruche pure[cangecange 'a sorgende]

Otre pruggette[cangecange 'a sorgende]

Collegaminde fore a Uicchipèdie[cangecange 'a sorgende]

Predecessore State pe' innece de sveluppe umane Successore
Perù 76º puèste