Mare d'u Nord

Da Uicchipèdie, 'a 'ngeclopedije lìbbere.
Mare d'u Nord
Parte deOceane Atlàndeche
StatèreBelge, Danemarche, Frange, Germanie, Norveggie, Pajèsere Vasce, Regne Aunìte, Svezzie
Coordinate56°N 3°E / 56°N 3°E56; 3
Altitudenem s.l.m.
Dimensioni
Grannèzze570.000 km²
Lunghezze970 km
Larijezze560 km
Profunnetate masseme700 m
Profunnetate medie100 m
Idrografije
Bacine idrografeche841.500 km²
Immissarie prengepáleRéne/Mosa, Elba, Glomma, IJsselmeer, Weser
Salinità15-35 pe' mille

'U mare d'u Nord jè 'nu mare epicontinendale de ll'Europe nord-occidendale, acchijate sus 'a chiattaforme continendale europèe. Tène 'na longhezze de 970 km e 'na larijèzze de 560 km, e se spànne suse a 'na superficie de 570.000 km².[1] 'Na 'mbortande vanne de le bacine idrografece de le jume de ll'Aunìone europèe aunìscene le acque lòre verse quiste mare. 'U mare d'u Nord jè 'ngomunecazziúne cu ll'oceane Atlàndeche attraverse 'u Passe de Calais,(chiamate pure Stritte de Dover), e 'u Canale d'a Maneche a sud, e attraverse 'u mare de Norveggie a nord.

'A profunnetata medie d'u mare d'u Nord jè ind'à ll'ordene de le 100 metre, cu 'na profunnetata masseme de 700 metri, ed otre aree picche profunne jndre cui se pòtene acchijare pure mène de 15 m. 'U mare d'u Nord se iacchije suse a quidde ca ère 'u punde de aunìone 'mbrà ttréde placche tettoneche continendale ind'ò prime periode de ll'Ere Paleozoiche. Movimènde de le faglie associate a quiste fenomene pòtene angore ôsce causare terremote e piccele tsunami. Le caratteristeche d'a coste sonde però 'u resultate de movimènde glaciale, cchiù ca tettonece. Le profunne fiorde sonde l'espressione cchiù comune de le coste settendrionale, mendre le coste meridionale sonde quagghiate p'a granna vanne da praje rènôse e distese de fanghe. Quiste vanne chianeggiande sonde assaje esposte a 'u rischie de granne junèle, specialmènde a causa de le tembeste associate a le maree. Comblesse sisteme de dighe sonde state quagghiate ind'ò timbe pe' proteggere le vanne costiere.

'Ô sveluppe d'a civiltata europèe jè state assaje 'mbluenzate da 'u traffeche maritteme ind'ò mare d'u Nord. Le Romane apprìme e le Vichinghe nnande tendarene ccu spànnere le territorije lòre jndre totte 'u mare. Cciù nnande sije 'a Leghe Anseateche ca le Pajèsere vasce honne tendate ccu comanne 'u commerce maritteme e ausarle cumme ponde pe' trasère a lle mercate de le rumanènde vanne d'u munne.

'Ô sveluppe d'a stesse Granne Bretagne ind'ò passate cumme potènze maritteme depenneve assaje d'a posizione dominande sove a lle 'nderne d'u mare d'u Nord, addò s'affacciavane alcune de le potènze revale sove, apprìme le Pajèsere Vasce e 'a Germanie, me pure le pajèsere scandinave e ind'à mesure cchiù piccele 'a Russie attraverse 'u 'nzeccate mar Baltiche. Le 'mbrese commerciale, l'aumènde d'a popolazzione ed 'a presenze de resorse limitate, sonde totte fattore ca honne purtate le pajèsere ca se affacciavane suse a 'u mare d'u Nord ccu desidere 'u condrolle de totte lle trasùte pe' 'nderesse commerciale, meletare, o accume collegamènde assaje 'mbortande verse le colonie d'oltremare.

'A 'mbortanze sove s'ète trasfrmate da meletare a economeche. Le attiviate economeche tradizionale, cumme 'a pesche e le cêscie maritteme, honne condinuato a criscere, e otre de nuève se sonde aggiunde e sonde state sveluppate, cumme pe' esembie le estrazione de combustibbele fossele e l'energije eoleche.

Storie d'u Nome[cangecange 'a sorgende]

'U nome de “mare d'u Nord” avène origgenariamènde da 'u rapporte sue ad 'a terre de le frisone. 'A Frisie se iacchije derettamènde a sud d'u mare d'u Nord, a ovest d'u mare Oriendale (Oostzee, 'u Mar Baltiche), a nord dell'ex mare Meridionale (Zuiderzee, 'u Laghe d'IJssel de ôsce a die, 'a vanne 'nderne de le Pajèsere Vasce d'u mare d'u Nord). 'U nome "mare d'u Nord" avène ausate ind'à lle reggione cendre-settendrionale d'a Germanie (ca effettivamènde tène quacche vanne de le coste meridionale d'u mare), probabbelmènde cangianne 'u termine date da le frisone. Pure 'mbrà lle prime nome date da le spagnole n'hé state Mar del Norte.[2]

Da 'u punde de viste de le cetate anseateche tedesche d'u Medioève, 'u mare ad est ère chiamate 'u "mare Oriendale" ('u mar Baltiche ind'ò tedesche jè letteralmènde l'Ostsee), accussì cumme 'u mare a nord ère 'u mare d'u Nord. 'A diffusione de le mappe ausate da mercande anseatece hé favorite 'ô spannerse de quiste nome ind'à lle rumanènde vanne de ll'Europe.

Otre nome comune ca èrene ausate pe' longhe periode fùrene mare de Frisie (o latine Mare Frisicum), o Oceanus Germanicus (Mare Germanicum), accussì cumme le lòre equivalènde ind'à lle lènghe de le pajèsere ca suse a jidde se affacciavane (ind'à lènga 'nglese Frisian Sea e German Ocean).

"German Sea" o "Germanic Sea"[3] (da 'u latine Mare Germanicum) fù ausate comunemènde ind'ò 'nglese e jndre otre lènghe 'nzieme a "Mare d'u Nord" fine a ll'inizzie d'u XVIII sèchele. D'a fine d'u sèchele XIX quiste termine sonde addevendate chiane chiane sembe cchiù rare, e lassate a 'nu ause accademeche.

Sciugrafije[cangecange 'a sorgende]

P'a granna vanne 'u mare se iacchije suse 'a chiattaforme continendale europee. L'uneche eccezione jè 'na restrette vanne settendrionale d'u Mare d'u Nord a 'u larije d'a Norveggie. 'U Mare d'u Nord jè delimitate d'a Granne Bretagne a ovest, e 'a vanne continendale de ll'Europe cendrale e settendrionale sije a est ca a sud, cundanne Norveggie, Danemarche, Germanie, Pajèsere Vasce, Bèlge e Frange.

Jndr'ô sud-ovest 'u Mare d'u Nord addevende 'u Canale d'a Maniche nnande a 'ô Stritte de Dover (Passe de Calais). A est, se conneaunìsce a 'u Mar Baltiche tramite 'ô Skagerrak e 'u Kattegat. A nord se ìapre cu 'na granna forme a 'mbute verse 'u Mare de Norveggie, ca se iacchije ind'à reggione nord-oriendale de ll'Oceane Atlàndeche.

Ce non ge se cundane le ovvie confine formate da le coste de le pajèsere ca s'affacciane suse a jidde, 'u Mare d'u Nord, generalmènde se conzidere delimitate ad est da 'na linèe immaggenarije ca aunìsce Lindesnes ind'à Norveggie cu Hanstholm ind'à Danemarche fuscènne longhe 'u confine c'ô Skagerrak. Comungue ccu obiettive statistece 'ô Skagerrak e 'u Kattegat a vôte sonde 'ngluse cumme vanne d'u Mare d'u Nord. 'U limite settendrionale jè mène definite. Tradizionalmènde 'na linèe immaggenarije aunìsce 'u nord d'a Scozie verse le isole Shetland fine ccu se aunìsce a Ålesund ind'à Norveggie. Seconne 'a Combenzione p'a protezione de ll'ambiende marine de ll'Atlàndeche nord-oriendale[4] d'u 1962 'u limite jè acchijate cchiù a ovest e cchiù a nord, 'mbrà 'u 5° de longitudene ovest e 62° de latitudene Nord, ad 'a latitudene de Geirangerfjord ind'à Norveggie.

L'arèe d'a superficie d'u Mare d'u Nord accussì jè de cchiù o mène 575.000 chilometre quadrate, cu 'nu volume de cirche 54.000 chilometre cube d'acque[1]. Quiste sckaffe 'u Mare d'u Nord a 'u 13º puèste cumme mare cchiù granne d'u munne[5]

Idrologgije[cangecange 'a sorgende]

L'estuarie d'u Réne
Purtate de le jume d'u Mare d'u Nord
Jume Paìse Purtate jndre m³/s
Réne / Mosa Pajèsere Vasce Pajèsere Vasce 2,524
Elba Germanie Germanie 856
Glomma Norveggie Norveggie 603
IJsselmeer Pajèsere Vasce Pajèsere Vasce 555
Weser Germanie Germanie 358
Skjern Å Danemarche Danemarche 206
Firth of Tay (cunde pure 'u fiume Tay e Earn) Regne Aunìte Regne Aunìte 203
Moray Firth (cunde pure 'u fiume Spey e Ness) Regne Aunìte Regne Aunìte 168
Schelda bandiera Bèlge/Pajèsere Vasce Pajèsere Vasce 126
Humber Regne Aunìte Regne Aunìte 125
Forth Regne Aunìte Regne Aunìte 112
Ems Germanie Germanie 88
Tweed Regne Aunìte Regne Aunìte 85
Tamigi Regne Aunìte Regne Aunìte 76

Turisme[cangecange 'a sorgende]

Le pràje e le acque costiere d'u Mare d'u Nord sonde famuse destinazione p'u turisme balneare. 'MMode particolare le attivetate sonde sveluppate longhe 'a coste bèlghe, olannese, tedesche e danese, cumme pure suse a quèdde bretànneche.

'U windsurf e 'a vele sonde sport assaje pratecate, favorite da le vijènde ferzute, me pure 'a pesche sportive e le immersione subacquee. 'N'otra attivetata pratecate jè 'u mudflat hiking ca conziste ind'ò fùscere suse a 'u fanghe ca avène fôre da 'u mare duranne le periode de vasce marèe jndre quacche vanne sceografeche particolare.

Traffeche maritteme[cangecange 'a sorgende]

'U puèrte de Rotterdam.

'U Mare d'u Nord jè assaje 'mbortande p'u traffeche marittime e tène 'mbrà lle cchiù ièrte congentrazione de sckife de totte 'u munne. Granne puèrte de 'mbortanze 'ndernazionale se iacchijene longhe le sove coste: Rotterdam, 'u terze puèrte d'u munne pe' movemendazione, Anversa e Amburghe (combrese ind'à lle top 25), accussì cumme Breme/Bremerhaven e Felixstowe.

Totte le prengepále puèrte honne 'nu facele accesse a lle varije rotte sus a 'u Mare d'u Nord. Me 'u traffeche jè assaje difficele, cu 'na granna presenze de sckife da pesche, chiattaforme petrolifere e mercandìle. 'A possebiletata de cuèdde de bottiggghie jè granna, cumme ind'ò Canale d'a Maneche, ca tène 400 sckife a 'u sciùrne, e 'u Canale de Kiel cu 'nmedie cchiù de 100 sckife a 'u sciùrne.

Quacche puèrte jè aunìte da 'mbortande canale cumme 'u Canale d'u Nord, ca hè fatte ccu addevende cchiù piccele 'u collegamènde 'mbrà 'u puèrte de Amsterdam e 'u mare, e 'u canale de Kiel, ca aunìsce 'u Mare d'u Nord a 'u Mar Baltiche.

Jume[cangecange 'a sorgende]

Le prengepále jume ca sfociane ind'ò Mare d'u Nord sonde:

Le prengepále isole[cangecange 'a sorgende]

Bibbliografije[cangecange 'a sorgende]

  • Ilyina, P Ilyina (2007) The fate of persistent organic pollutants in the North Sea. Springer. ISBN 978-3-540-68162-5
  • Karlsdóttir, Hrefna M (2005) Fishing on common grounds: the consequences of unregulated fisheries of North Sea herring in the postwar period. ISBN 91-85196-62-2
  • North Sea coast: landscape panoramas 2007, ISBN 978-1-877339-65-3
  • Rural History in the North Sea Area A State of the Art. 2007, ISBN 978-2-503-51005-7
  • Mesolithic studies in the North Sea Basin and beyond: proceedings of a conference held at Newcastle in 2003 2007, ISBN 1-84217-224-7
  • Offshore wind energy in the North Sea Region: the state of affairs of offshore wind energy projects, national policies and economic, environmental and technological conditions in Denmark, Germany, The Netherlands, Belgium and the United Kingdom 2005, OCLC: 71640714
  • Bridging Troubled Waters: Conflict and Co-operation in the North Sea Region since 1550 2005, ISBN 87-90982-30-4

Note[cangecange 'a sorgende]

  1. 1,0 1,1 Royal Belgian Institute of Natural Sciences MUMM North Sea facts accesse: 19-07-2007
  2. Common-place: Naming the Pacific accesse=19-07-2007
  3. German Ocean
  4. OSPAR / The OSPAR Convention 24-07-2007
  5. Royal Belgian Institute of Natural Sciences MUMM North Sea facts 19-07-2007

'Ndruche pure[cangecange 'a sorgende]

Otre pruggette[cangecange 'a sorgende]