Prengepáte (jusse)

Da Uicchipèdie, 'a 'ngeclopedije lìbbere.

'U Prengepáte ète 'na forme de guverne rette da 'nu pringepe.

Esembie[cangecange 'a sorgende]

Pe' le Normanne, 'u Prengepáte tenève 'u precise 'ndennemènde ccu sottolinèe l'assolute sovranetate d'u Pringepe suve, pigghianne quase a mudelle l'andìche cungette de princeps tipeche de ll'Imperator romane, senze cioè jndre nisciune mode ccu ô fàce recade d'abbasce a ll'autoretate (angorché sule nnumenále) d'u Papate.
Ha state sattamènde quèste raggione ca hé mosse, pe' esembie, Boemondo de Tarde ccu istituisce pe' sé e lle discennènde sùve 'nu dominie crociate ad Andiochie, senze ccu ô fàce ppe' nnijende depennere da 'a volundate d'u Papa o de lle 'Mberatore Bizzandìne.

Duranne 'a dominazione normanne, 'a reggione meridionale d'a Campania, da Amalfi a Policastro, ère 'nu prengepáte amministrate da 'nu giustiziere.

Ambite islameche[cangecange 'a sorgende]

Non g'ète sàtte ppe' nnijende ccu assimile 'nvece l'Emirate ad 'u Prengepáte. 'U termine arabe amīr (arabe: ﺍﻫﻴﺮ‎), 'nfatte, sottolinèe 'u semblice (pure ce funnamendàle) jusse ccu 'mbartìscere ordene ca lle suddete sùve tènene 'u dovere ccu lle esegue senze nisciune dubbie. 'U prengipie d'a primazie ète combletamènde assende. L'espressione accussì Amīr al-Muʾminīn, ca ète spesse 'nmode ca non g'ète satte tradutte "Pringepe de le Credènne", ha ddà esse assaje cchiù proprijamènde tradutte cumme "Cumannànde de le Credènne", ccu 'a sottolineature ca 'u Califfe tène 'u jusse ccu sse evede ubbidisce, pure ce non ge tène (cumme effettivamènde regolarmènde lle manghe) qualsiase aure de supremazije giurideche o spirituale.

Bibbliografije[cangecange 'a sorgende]

  • Steven Runciman, Storia delle Crociate, 2 voll., Torino, Einaudi, 1966 (4ª ed.). Trad. it. dell'originale A History of the Crusades, Londra, Cambridge University Press, 1951.

Tramìende pure[cangecange 'a sorgende]